Mere om neurobehandling

Mere viden om behandlingsmetoden.

 

Jeg har lært behandlingsmetoden hos Dr. Jeffrey Thompson i Caliornien i USA. Han er bl.a. uddannet kiropraktor, og har en stor viden indenfor musik og flere forskellige former for behandlingsmetoder. Gennem mange års studier og praktisk erfaring har han udviklet et behandlingssystem, som har hjulpet mange mennesker. Ved hjælp af en række specialdesignede lydfiler som man lytter til via høretelefoner og en specialbygget lydbriks, påvirkes hjernen og det autonome nervesystem.

 

Det autonome nervesystem er den del af vores nervesystem som ikke er viljestyret. Det autonome nervesystem består af en parasympatisk og en sympatisk del. Den sympatiske del er typisk meget aktiv, når vi er stressede. Den refererer til fight and flight, når vi eksempelvis mobiliserer kraft til muskler for at kunne flygte fra en fare. Den parasympatiske del er den mere vegetative del, hvor vi bl.a fordøjer den mad vi spiser, og i det hele taget regenererer kroppen igen. Balancepunktet mellem den sympatiske og den parasympatiske del kaldes homeostasen, hvilket refererer til nulpunktet mellem de 2 systemer. Det mest optimale for dette system er, at ligge og balancere omkring dette nulpunkt/homeostasen, hvor man skiftevis er lidt i den sympatiske og parasympatiske del, så man hele tiden får reguleret de forskellige systemer i kroppen.

 

Ved rigtig mange sygdomme/ubalancer, vil man se at der er en klar overvægt af sympatisk aktivitet bla. på grund af stress i kroppen. Ved hjælp af påvirkningen af lydterapien kan man påvirke hjerne til at finde tilbage til sit homeostasepunkt, så kroppen har mulighed for at begynde at helbrede sig selv. Man påvirker dermed direkte kontrolcentret (hjernen), som styrer alle organer og processer i kroppen. Når dette kombineres med forskellige andre behandlingsteknikker, har det vist sig at have en rigtig god effekt på en lang række sygdomme.

 

Klinikken har investeret i måleudstyr og en specielbygget lydbriks som, når den benyttes i kombination med lydfrekvenser i høretelefoner hjælper til at gendanne homeostasen i kroppen. Desuden har det en generel afstressende effekt på hele kroppen.

 

ADHD, ADD, AUTISME, PTSD. Behandlingen har blandt andet haft en god effekt på sygdomme som ADHD, ADD, Autisme, PTSD, nogle former for epilepsi og mere generelle tilstande som søvnbevær, koncentrations og hukommelsesvanskeligheder.

 

Om mig.

Ud over at benytte denne behandlingsmetode er jeg uddannet fysioterapeut i 2003, og har arbejdet på privatklinik både i Danmark og i udlandet. Jeg har løbende taget forskellige kurser indenfor mit fag.

 

I 2015 var jeg første gang i USA for at se nærmere på metoden, som jeg bruger ved neurobehandling, og har derefter været tilbage for at uddanne mig indenfor systemet.